Søndag aften er et godt tidspunkt til at reflektere over ugen, der er gået, og dele sine tanker og reflektioner. Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?
Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.
Botten ser ud til at have misset det sædvanlige opslag så her kommer den lige manuelt.
Ja, det er helt sikkert spændende at lære om! Også at være en del af en anden kultur på den måde. Synes det er fedt du kaster dig ud i det!
Det er selvfølgelig slet ikke normen i sporten - men f.eks. Brian Holm har talt om at han fastede i en hel uge - men det er ret almindeligt at eksperimentere med væskefordeling, kalorier, sukkerindtag osv osv, som det nok er i alle udholdenhedssportsgrene. Hvis du f.eks. tænker på en Tour de France-etape så forbrænder de ca 1000 kalorier i timen (og en etape er generelt op til seks timer lang), så næring er helt utroligt vigtigt. Derfor er det ikke unormalt at prøve forskellige ting og teste sig selv og sin krop. Den del af sporten var jeg altid vild med! (styrt var jeg knapt så vild med…)
Jeg har mine skøre indfald i perioder, hvor jeg kaster mig ud i tossede ting for at lære noget om verden og om mig selv. Og så har jeg perioder hvor jeg bare er en tom skal uden interesser eller hobbyer overhovedet. Det er meget on/off haha.
Det lyder også vildt spændende! Cykelmyg er simpelthen også nogle af de mest dedikerede og disciplinerede sportsmennesker jeg kender. Jeg tror ikke jeg kunne gøre hvad folk som du gør. I er så vilde! Men sådan helt at faste i en hel uge ville nok dræbe mig tror jeg xD respekt til Brian Holm og til dig, for fire dage er heller ikke noget at spøge med!
Synes også selv jeg kan være ret omskiftelig, så jeg forstår det 100%! Den seneste lidt over en uge har jeg været besat af at finde europæiske alternativer til alt amerikansk. Det har været sjovt, men nu føler jeg mig lidt tom.
Det er i hvert fald en hård sport, og for at nå toppen kræver det blod, sved og tårer. Jeg har virkelig stor respekt for dem der er gået hele vejen gennem smerte og styrt. Det blev dog ikke jeg der skulle rejse verden rundt med mit cykelhold; nu har jeg bare et kedeligt kontorjob og bruger kondicyklen i træningscenteret mens jeg lyder til podcasts haha. Drømmer stadig om det nogle gange og hvordan det kunne have blevet. (Ikke fordi mit liv på nogen måde er dårligt, men det er vigtigt at drømme og give sig hen til tankerne)
Det sjoveste man lærer ved en lang fase er, at når man har lagt sulten bag sig, så føler man egentlig ikke så meget. Det er den første periode hvor man bryder sine spisevaner som er rigtig hård. Men tak! Det var sjovt at prøve, men gør det nok aldrig igen hahaha.
Holder du stadig fast i Ramadan-fasten?
Hvilket niveau kørte du på? Jeg er sådan… ret cykelsportsinteresseret 🙂
Jeg ville egentlig påstå, at jeg havde potentiale som en “late bloomer” rent fysisk, men jeg kørte sur i den i mine senere teenage-år fordi jeg følte mig meget alene, desværre. En del af mig vil altid tænke “hvad hvis”, men jeg holder fast i interessen! Det bliver dog ikke til nogen 200 kilometer-træningsture. Jeg var mest enkeltsstartsrytter. Som sjov bonus info kørte min far og onkel på ungdomshold med “Kyllingen” for mange mange år siden!
Fedt du er cykelinteresseret. Jeg følger set sporten meget tæt og har alle de løb kørende som jeg kan! Hvilken type løb er du mest til?
Jeg er mest til endagsløb, og gerne de små af slagsen. De italienske bakkeløb, de små belgiske brostensløb, coupe de France. Men også de store endagsløb, specielt Milano San Remo og Flandern. Jeg synes tit Roubaix bliver lidt for meget lotteri for min smag…
De seneste par år er det dog meget bare de løb hvor Pogacar ikke stiller op, for jeg synes det er kedeligt når han kører alene langt ude fra. Og jeg er ikke så stor fan af grand tours hvor de kører meget defensivt.
På et tidspunkt så jeg alle de løb jeg kunne, havde IPTV for at kunne se løb på Rai og den slags, men nu har det fundet et lidt mere rimeligt leje… Haha…
Ahh hvor fedt, der er ikke mange der vælger de mindre løb, og da især Milano-San Remo! Jeg har altid mest været til grand tours så jeg kan fordybe mig i ruterne, profilerne og landene mens det står på. Håber jeg kan tage ned til Frankrig en dag og se Touren! Af etapeløb synes jeg faktisk at Roubaix er den fedeste haha.
Han var lidt for overlegen sidste år, men ellers synes jeg det er sjovt at se en topstjerne som Pogačar slå sig løs, og da især hvis han forhåbentligt har en noget mere lige duel med Jonas i år! Hvis de begge kan forblive skadefri så bliver det virkelig et brag, tror jeg.
Jeg har arbejdet meget hjemmefra og så er cykling den perfekte sport at have kørende i baggrunden så det er helt perfekt for mig. Ellers tror jeg også man skal passe på med ikke at se for meget og så blive træt af det! Et fornuftigt leje.
Cykler du også selv?
Jeg vil påstå at finalen i San Remo er årets højeste puls. Jeg troede jeg ville synes det var unødvendigt at sende hele løbet, men jeg synes faktisk det giver noget at det er så langt og at der er så meget optakt.
Jeg kan også godt lide etapeløb, men jeg synes bare de kører kedeligt i GTere tit. Specielt i touren, de tager ingen chancer og vil hellere forsvare en syvendeplads end køre offensivt. Det passer ikke så meget til mit temperament, foretrækker at de går fuld balls to the walls hver dag.
Mit problem med Pog er også at jeg ikke tror på han er ren. Man bør ikke kunne dominere i alle typer terræner, det giver ikke nogen mening. Man sammenligner ham med Merckx, men han kørte i en tid hvor niveauet generelt var meget lavere i bredden og så var han jo bestemt heller ikke ren.
Og så synes jeg det er ekstremt kedeligt at se på.
Nej, så hellere Coupe de France med nogle mindre ryttere der kører om det.